Pensionstyper i Danmark
Introduktion til pension
Hvad er pension?
Pension er en opsparing, som man bygger op gennem livet for at sikre økonomisk tryghed, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den kan komme fra forskellige kilder, herunder offentlige ydelser, arbejdsmarkedspensioner og private opsparinger.
Definition og grundlæggende koncept
Pension er en økonomisk ydelse, der udbetales til personer, typisk når de når en bestemt alder, går på pension eller i tilfælde af invaliditet. Konceptet er at give en stabil indkomst i alderdommen, som kan opretholde ens levestandard efter, man er stoppet med at arbejde. Pension kan variere i form og størrelse afhængig af indkomst, opsparingsvaner og den generelle økonomiske situation i landet.
Betydningen af pension for økonomisk sikkerhed i alderdommen
Pension spiller en afgørende rolle i at sikre økonomisk stabilitet og sikkerhed i alderdommen. Uden en ordentlig pensionsopsparing kan det være svært at opretholde den samme livskvalitet, når arbejdsindkomsten forsvinder. Dine udgifter bliver typisk lidt mindre efter du har forladt arbejdsmarkedet, blandt andet tynger fagforening og a-kasse ikke længere i dit budget, men udgifterne forsvinder ikke helt. Omvendt forsvinder lønindtægten.
Vi starter med at kigge på pensionstyperne – hvilke typer pension der er mulighed for i Danmark, dernæst på, hvordan de udbetales. Der er nemlig stor forskel på, hvor længe de løber, hvordan de beskattes, og hvad der sker med dem, hvis man ikke når pensionsalderen.
Pensionstyper – De Tre Pensionssøjler
I Danmark er pensionssystemet opbygget af de såkaldte “tre pensionssøjler”, det vil sige, at der er tre kilder, der står for at sikre pension. Den første søjle har alle, de to andre er mere afhængigt af det enkelte individ.
Offentlige pension – den første søjle
Den offentlige pension består af flere komponenter, herunder folkepension og førtidspension. Formålet er at sikre, at alle borgere, uanset deres arbejdshistorie, har adgang til en vis økonomisk støtte, når de når pensionsalderen eller hvis de bliver uarbejdsdygtige. Offentlig pension fungerer som et sikkerhedsnet, der beskytter mod fattigdom i alderdommen.
Af offentlig pension er der folkepension, førtidspension, efterløn og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). De gennemgås enkeltvis herunder.
Folkepension
Folkepensionen er den mest basale og laveste pension, men den er tilgængelig for alle, der er berettiget til den.
For at blive berettiget til den, skal man først have den rigtige alder – det er mellem 65 eller 69, alt efter, hvornår man er først. Alle født efter 1. januar 1967 kan gå på folkepension som 69-årig.
Derudover skal man opfylde disse tre betingelser:
- Være dansk statsborger
- Have fast bopæl i Danmark
- Have boet i Danmark i mindst 3 år fra man fyldte 15 år til pensionsalderen.
Der er nogle undtagelser, der kan ses her, sammen med de forskellige årstal, der indikerer, hvad ens pensionsalder er – https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension. Linket er også kilden til dataene for satsen på folkepensionen.
Satsen for folkepension pr. md. før skat (for 2024)
| Type / modtagere | Enlige | Gifte / samlevende |
| Grundbeløb | 6.928 kroner | 6.928 kroner |
| Pensionstillæg | 8.016 kroner | 4.102 kroner |
| I alt pr. md. | 14.944 kroner | 11.020 kroner |
| I alt pr. år. | 179.328 kroner | 132.240 kroner |
Grundbeløbet er et beløb man er garanteret. Pensionstillægget er en bonus, der gradvist reduceres alt efter, hvad man har er indkomst udover folkepensionen. Den er til for at dække dem, der har allermindst i pensionsindtægter.
Førtidspension
Førtidspension er for dem, der er ude af stand til at arbejde på grund af langvarig sygdom eller handicap. For at kvalificere sig til førtidspension skal man gennem en omfattende vurdering, der inkluderer medicinske undersøgelser og vurderinger af ens arbejdsevne. Ansøgningsprocessen kan være kompleks og involverer både kommunale og statslige myndigheder. Det udbetalte beløb afhænger af en lang række faktorer, så der er ikke en “sats for (årstal)” at læne sig op ad.
Efterløn
Man kan også trække sig gradvist tilbage nogle år før man opnår pensionsalderen. Det er en frivillig ordning, der kræver, at man har betalt for det.
Kravene for at kunne få ret til efterløn
- Du skal være medlem af en a-kasse.
- Din bopæl skal være i Danmark, på Færøerne, i Grønland, et andet EU-/EØS-land, i Schweiz eller Storbritannien.
- Du skal have nået efterlønsalderen
- Du skal have bidraget til efterlønnen i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30-års fødselsdag. Er du født før 1978, er der nogle lempeligere krav.
- Du, dit pensionsselskab eller lignende skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
- Du skal være berettiget til dagpenge, når du går på efterløn. Altså være til rådighed for arbejdsmarkedet.
Derudover er der også et indkomstkrav alt efter, om du er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
Indkomstkrav for 2024
- Fuldtidsforsikret: 263.232 kroner inden for de sidste 3 år.
- Deltidsforsikret: 175.488 kroner inden for de sidste 3 år.
Alternativt beskæftigelseskrav
- Fuldtidssikret: 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år.
- Deltidsforsikret: 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år.
Kilde til efterlønsinformationerne: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Efterloen-fleksydelse-delpension/efterloen/foer-du-gaar-paa-efterloen
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Hvordan fungerer ATP?
ATP er en obligatorisk pensionsordning for alle lønmodtagere og visse andre grupper i Danmark. Bidragene betales både af arbejdsgiveren og lønmodtageren, og udbetalingen sker som en livsvarig pension ved pensionering.
Fordele og begrænsninger
Fordelene ved ATP inkluderer en garanteret livsvarig pension og administrationen af en professionel pensionsfond. Begrænsningerne ligger i, at bidragene og dermed udbetalingerne ofte er relativt små sammenlignet med andre pensionsordninger.
Det er en garanteret ekstra pension, hvis man har indbetalt til det, men det er ikke nogen stor pension. Hvor meget man får udbetalt afhænger af, hvor længe man har indbetalt til det, samt hvor meget, man har indbetalt. Hvor meget man indbetaler, afhænger af, hvordan ens ansættelsesform er, samt hvor mange timer, man arbejder pr. måned.
Du kan se oversigten med satserne her – https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/ATP-Livslang-pension-oversigt/ATP-Livslang-Pension/atp-satser-for-privat-virksomhed.
Arbejdsmarkedspension – den anden søjle
Hvad er arbejdsmarkedspension?
Arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, der er etableret gennem kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Den er en væsentlig del af pensionssystemet og sikrer, at medarbejdere opbygger en pension ud over den offentlige pension.
Hvordan adskiller arbejdsmarkedspension sig fra andre pensionstyper?
Arbejdsmarkedspensionen er for mange, men ikke alle, en ekstra indbetaling til deres pension baseret på deres løn. Udover arbejdsgiverdelen, er der også mange, der selv betaler nogle procenter af deres løn udover.
Denne type pension er typisk den del, der fylder en del for folk, der har haft arbejdet i mange år, da der indbetales en relativ stor mængde, som resulterer i alt andet lige, en stor udbetaling i sidste ende. Her er også ofte mulighed for at have indflydelse på, hvordan pengene investeres, i modsætning til ATP og folkepensionen, der investeres efter faste regler.
Mulighed for forsikringer
Udover pensionsopsparing inkluderer mange arbejdsmarkedspensioner også forsikringsdækninger som livsforsikring, invaliditetsforsikring og kritisk sygdomsforsikring. Disse fordele giver ekstra sikkerhed og støtte til medarbejderne og deres familier.
Private pensionsordninger – den tredje søjle
Hvad er privat pensionsordning?
En privat pensionsordning er en individuel pensionsopsparing, som man selv opretter og indbetaler til. Den er ikke afhængig af arbejdsgiverens bidrag eller offentlige ydelser, og man har fuld kontrol over, hvordan og hvor meget man indbetaler.
Definition og grundlæggende koncept
Privat pensionsordning fungerer som en personlig opsparing til alderdommen. Man kan vælge mellem forskellige opsparingsprodukter som alderspension, ratepension og livrente, afhængig af ens behov og økonomiske mål. Den private pensionsordning er fleksibel og kan tilpasses individuelle ønsker og planer for fremtiden.
Hvordan adskiller private pensionsordninger sig fra offentlig og arbejdsmarkedspension?
Private pensionsordninger adskiller sig ved at være frivillige og helt individuelt styrede. Hvor offentlig pension og arbejdsmarkedspension har faste strukturer og bidragsordninger, giver private pensionsordninger mulighed for personlig tilpasning og kontrol. De er typisk mere fleksible i forhold til indbetalingsbeløb og udbetalingsmuligheder.
Den private pensionsordning fungerer som endnu en buffer for ens pensionstilværelse. Alt efter, hvilken levestandard man har, eller ønsker at have ved sin pensionstid, kan det være nødvendigt at oprette denne ekstra pension.
Pensionsformer
Pensionsformerne handler om, hvordan pensionen udbetales når du engang rammer den rigtige alder, og lige så vigtigt, hvor længe den sikrer din pension, samt hvad der skulle ske med pengene, hvis livet pludselig går skævt og man ikke når pensionsalderen. Der er en række fordele og ulemper ved dem, og der findes ikke ét korrekt svar til, hvilken type der er den rigtige. Det er utrolig individuelt, hvad der er “det optimale”.
Aldersopsparing
Aldersopsparingen er en engangsydelse, der kan udbetales fra den dag, du bliver berettiget til pension. Den udbetales typisk på én gang, så du kan starte din pension med en fornuftig sum penge, men det er muligt at få udbetalingen spredt ud, dog senest 20 år efter, at du har ramt pensionsalderen.
Samtidig har du også mulighed for at indbetale på den efter, du er gået på pension. Indbetalingsgrænsen er yderst lav, men det er beskatningen af afkastet også på 15,3%. Du får ingen fradrag for dine indbetalinger, men omvendt skal du ikke betale skat af udbetalingen.
Da der er tale om en opsparing, betyder det også, at skulle det værste ske inden pensionsalderen, så bliver din aldersopsparing udbetalt til dine efterladte.
Ratepension
Ratepensionen er en løbende pension, der udbetales mellem 10 og 30 år. Det er noget, man selv beslutter.
En ratepension er også en opsparing.
På denne pensionsform er der et større indbetalingsloft end aldersopsparingen, der samtidig er fradragsberettiget. Det betyder dog også, at pensionen beskattes som personligt indkomst. Det giver nogle muligheder for især dem, der betaler topskat, at få deres skattepligtige indkomst ned under topskattegrænsen og derved slippe billigere i skat, og mod at få pengene senere, få flere penge mellem hænderne.
Livslang pension (livrente)
Livslang pension, også kendt som livrente, er en pensionsordning, hvor man får en fast udbetaling hver måned, så længe man lever. Denne type pension sikrer, at man aldrig løber tør for penge i alderdommen.
En livrente er en forsikring, det vil sige, at man reelt indgår et væddemål med et forsikringsselskab om, hvor længe man lever. Fordi det er en forsikring, går ens indbetaling til livrenten som udgangspunkt ikke videre til ens efterladte, hvis man ikke når pensionsalderen, medmindre man forsikrer sig til det.
Indbetalingen til livrenten er også fradragsberettiget, og indbetaler du via arbejdsgiver, er loftet svarende til din bruttoløn, altså potentielt meget høj. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst. Indbetaler du privat, er fradragsloftet lavere.
Hurtig oversigt over pensionsformerne
| Egenskab | Alderspension | Ratepension | Livslang pension (livrente) |
|---|---|---|---|
| Varighed af udbetaling | Typisk engangsudbetaling, kan udbetales over maks. 20 år. | Mindst 10 år, maks. 30 år. | Indtil død. |
| Indbetalingsloft (2024) | 9.100 kroner i 2024. 58.900 kroner i 2024, hvis du har maks. 7 år til pensionsalderen. | 63.100 kroner i 2024. | 58.100 kroner i 2024 som privat. Svarende til din bruttoløn, hvis det indbetales af din arbejdsgiver. |
| Fradrag | Ingen fradrag. | Fradrag op til indbetalingsgrænsen. | Fradrag op til indbetalingsgrænsen. |
| Beskatning af udbetaling | Afkast beskattes 15,3% PAL, udbetaling skattefrit. | Beskattes som personlig indkomst, ~38%, afkastet beskattes efter PAL på 15,3%. | Beskattes som personlig indkomst, ~38%, afkastet beskattes efter PAL på 15,3%. |
| Modregning i folkepension | Ingen modregning. | Kan modregne pensionstillægget. | Kan modregne pensionstillægget. |
| Hvad sker der med formuen i tilfælde af død? | Formuen udbetales til arvinger / begunstigede. | Formuen udbetales til arvinger / begunstigede. | Formuen bortfalder, medmindre der er oprettet en garantiperiode. |